Handelsbetingelser

HANDELSBETINGELSER

Gældende for Et Glas Klogere
Senest opdateret: august 2026

Her finder du handelsbetingelserne for køb af billetter til arrangementer, hvor Et Glas Klogere er arrangør, samt for bestilling af smagninger, foredrag, virksomhedsarrangementer og øvrige arrangementer leveret af Et Glas Klogere.

 

VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER

Et Glas Klogere drives af:

MATH Svendborg Holding ApS
Kullinggade 4C, 1. th.
5700 Svendborg
CVR-nr.: 43437054
Telefon: 40 51 97 52
E-mail: kontakt@etglasklogere.dk

I disse handelsbetingelser betegnes virksomheden som Et Glas Klogere.

 

PRISER

Prisen for private smagninger, virksomhedsarrangementer, foredrag og øvrige bestilte arrangementer aftales individuelt og fremgår af det konkrete tilbud, ordrebekræftelsen eller fakturaen.

Prisen kan være aftalt som et samlet honorar, en pris pr. deltager, en minimumspris eller minimumsfakturering eller som en kombination heraf.

Udgifter til vin, øl, spiritus eller øvrige produkter kan indgå i prisen eller beregnes særskilt afhængigt af den konkrete aftale.

Priser til private oplyses inklusive moms, hvor ydelsen er momspligtig. Priser til virksomheder kan oplyses eksklusive moms, når dette tydeligt fremgår.

Transport, bro, overnatning og andre særlige omkostninger aftales individuelt, når det er relevant.

 

BETALING

Betaling sker som udgangspunkt netto kontant, medmindre andet er aftalt.

Ved private smagninger, virksomhedsarrangementer, foredrag og øvrige bestilte opgaver fremgår den konkrete betalingsfrist af tilbuddet, ordrebekræftelsen eller fakturaen.

Hvis kunden anvender særlige indkøbs- eller betalingsprocedurer, herunder EAN, rekvisitions- eller PO-nummer eller særlige betalingsfrister, bedes dette oplyst ved bestillingen.

 

RESERVATION OG BETALING AF BILLETTER

Ved reservation uden samtidig betaling skal betalingen som udgangspunkt være modtaget senest 3 kalenderdage efter reservationen.

Ved reservation mindre end 7 dage før arrangementet skal betalingen være modtaget senest 24 timer efter reservationen.

Ved reservation på selve arrangementsdagen skal betaling ske med det samme.

Betaling skal under alle omstændigheder være modtaget inden arrangementets start.

Hvis betaling ikke modtages rettidigt, kan Et Glas Klogere uden yderligere varsel frigive reservationen og tilbyde pladsen til en anden deltager. En ubetalt reservation giver derfor ikke krav på en plads ved arrangementet.

 

FORTRYDELSESRET, AFBUD OG OVERDRAGELSE AF BILLETTER

Ved køb af billet til en smagning, et foredrag eller et andet fritidsarrangement, der afholdes på en bestemt dato, gælder den almindelige 14-dages fortrydelsesret som udgangspunkt ikke, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12.

Køb af en sådan billet er derfor bindende. Deltagerens eget afbud, ændrede planer eller manglende fremmøde giver ikke ret til tilbagebetaling.

Kan deltageren ikke selv deltage, kan en betalt billet uden gebyr overdrages til en anden person. Et Glas Klogere skal blot have besked om navnet på den nye deltager inden arrangementets start.

Eventuelle betingelser for deltagelse, herunder aldersgrænse, gælder også for den person, billetten overdrages til.

 

MINIMUMSANTAL VED EGNE ARRANGEMENTER

Et Glas Klogeres egne arrangementer gennemføres under forudsætning af, at det nødvendige minimumsantal deltagere er opnået.

Hvis minimumsantallet ikke er opnået, kan Et Glas Klogere aflyse arrangementet. Deltagerne får i så fald besked senest 7 dage før arrangementets afholdelse.

Ved aflysning tilbagebetales det fulde indbetalte beløb.

Et Glas Klogere kan i stedet tilbyde en ny dato. Deltageren er ikke forpligtet til at acceptere den nye dato. Kan eller ønsker deltageren ikke at deltage på den nye dato, tilbagebetales det fulde indbetalte beløb.

 

BESTILTE PRIVATE ARRANGEMENTER, VIRKSOMHEDSARRANGEMENTER MV.

Ved private smagninger, virksomhedsarrangementer, foreningsarrangementer, foredrag og andre bestilte opgaver indgås en individuel aftale om blandt andet dato, sted, forventet deltagerantal, indhold og pris.

Ved kundens afbestilling gælder følgende afbestillingsgebyr af det aftalte honorar:

Mere end 30 dage før: Intet gebyr
15–30 dage før: 25 %
8–14 dage før: 50 %
0–7 dage før: 100 %

Omkostninger forbundet med produktionen af arrangementet behandles særskilt som beskrevet nedenfor.

 

PRODUKTION OG DISPONERING

14 dage før arrangementets afholdelse påbegyndes som udgangspunkt den endelige produktion af smagningen.

Produktionen kan blandt andet omfatte disponering og indkøb af vine og andre produkter, sikring af bestemte vine og årgange, klargøring, forsendelse til arrangementsstedet, transport samt andre arrangementsbestemte indkøb og dispositioner.

Ved kundens afbestilling 14 dage eller mindre før arrangementet hæfter kunden derfor, ud over det gældende afbestillingsgebyr for honoraret, for dokumenterede omkostninger til allerede indkøbte eller bindende bestilte produkter samt øvrige omkostninger, der er afholdt specifikt til arrangementet.

Hvis særlige forhold kræver, at produktionen eller bindende dispositioner påbegyndes tidligere end 14 dage før arrangementet – eksempelvis på grund af særlige eller begrænset tilgængelige vine – aftales dette særskilt med kunden.

 

ÆNDRING AF DATO

Ønsker kunden at flytte et allerede bestilt arrangement til en anden dato, vil Et Glas Klogere så vidt muligt forsøge at finde en løsning.

En ny dato aftales ud fra ledig kapacitet.

Kan arrangementet flyttes uden væsentlige omkostninger for Et Glas Klogere, behandles ændringen ikke som en afbestilling. Allerede afholdte eller uundgåelige omkostninger som følge af datoændringen kan dog opkræves hos kunden.

 

DELTAGERANTAL OG MINIMUMSFAKTURERING

Pris og produktion baseres på det deltagerantal og den prismodel, der fremgår af den konkrete aftale.

Prisen kan eksempelvis være baseret på et minimumsantal deltagere eller en minimumsfakturering. Et lavere faktisk deltagerantal medfører ikke automatisk en reduktion af den aftalte pris eller minimumsfakturering.

Kunden bedes meddele det endelige forventede deltagerantal senest 14 dage før arrangementet, hvor den endelige produktion som udgangspunkt påbegyndes.

Ønskes deltagerantallet forhøjet, skal dette aftales med Et Glas Klogere. Et højere deltagerantal kan medføre regulering af pris, produktmængde og arrangementets praktiske tilrettelæggelse.

Et Glas Klogere kan afvise en forhøjelse, hvis der eksempelvis ikke kan skaffes tilstrækkelige mængder af de valgte produkter, lokalet ikke er egnet, eller ændringen vurderes at ville forringe kvaliteten eller den forsvarlige gennemførelse af arrangementet.

 

AFLYSNING FRA ET GLAS KLOGERES SIDE

Hvis Et Glas Klogere på grund af sygdom eller andre uforudsete forhold ikke kan gennemføre et bestilt arrangement som aftalt, orienteres kunden hurtigst muligt.

Et Glas Klogere vil i samråd med kunden forsøge at finde den bedst mulige løsning. Det kan eksempelvis være at flytte arrangementet til en ny dato eller at finde en egnet og fagligt kvalificeret foredragsholder, som efter kundens accept kan gennemføre arrangementet.

Kunden er ikke forpligtet til at acceptere hverken en ny dato eller en anden foredragsholder.

Kan der ikke findes en løsning, som kunden accepterer, bortfalder aftalen om den ikke-leverede ydelse, og allerede indbetalte beløb herfor tilbagebetales.

Er dele af produktionen allerede leveret direkte til kunden eller arrangementsstedet, aftales håndteringen konkret under hensyn til, hvad der faktisk er leveret og fortsat kan anvendes.

 

ÆNDRINGER I PROGRAM OG PRODUKTER

Der kan forekomme mindre ændringer i programmet eller de konkrete vine, øl, spiritus eller øvrige produkter, eksempelvis hvis en bestemt vin eller årgang ikke kan fremskaffes eller ikke vurderes egnet til servering.

Et Glas Klogere vil i sådanne tilfælde så vidt muligt vælge et alternativ af tilsvarende type, niveau og kvalitet.

Væsentlige ændringer meddeles kunden.

 

MAD OG EKSTERNE LEVERANDØRER

Mad er ikke nødvendigvis en del af en smagning.

Kunden eller arrangøren kan efter aftale selv sørge for tapas, brød eller anden forplejning.

Et Glas Klogere kan efter aftale være bindeled og formidle kontakt til restauratør, caterer eller anden leverandør.

Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt, er den eksterne leverandør selv ansvarlig for den ydelse, vedkommende leverer.

 

ARRANGEMENTER MED ANDEN ARRANGØR

Når Et Glas Klogere alene leverer foredrag, undervisning, smagning eller anden formidling ved et arrangement, som afholdes af en virksomhed, forening, restaurant eller anden tredjepart, er tredjeparten arrangør.

Arrangøren er ansvarlig for de forhold, der påhviler arrangøren, herunder nødvendige tilladelser, lokaler, serveringsforhold og øvrige lovmæssige krav.

Et Glas Klogere kan afvise at påbegynde eller afbryde sin deltagelse, hvis arrangementet efter en konkret vurdering ikke kan gennemføres lovligt eller forsvarligt, eller hvis forholdene indebærer væsentlig risiko for deltagere eller andre.

 

ALKOHOL OG ALDERSGRÆNSE

Ved Et Glas Klogeres arrangementer, hvor smagning af alkohol indgår, er deltagelse forbeholdt personer, der er fyldt 18 år.

Et Glas Klogere kan anmode om gyldig legitimation og afvise deltagelse eller servering, hvis alderen ikke kan dokumenteres.

Deltageren er ansvarlig for, at oplysninger afgivet i forbindelse med tilmeldingen er korrekte.

Hvis en deltager forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige oplysninger, herunder om sin alder, og dette påfører Et Glas Klogere et dokumenteret økonomisk tab, kan Et Glas Klogere gøre et erstatningskrav gældende efter dansk rets almindelige regler.

 

ANSVARLIG DELTAGELSE OG ADFÆRD

Den enkelte deltager er ansvarlig for sit eget alkoholindtag og for efterfølgende at overholde gældende lovgivning, herunder regler om alkohol og kørsel.

Et Glas Klogere kan nægte yderligere servering eller bortvise en deltager, hvis deltagerens adfærd er til væsentlig gene eller fare for vedkommende selv, andre deltagere eller arrangementets forsvarlige gennemførelse.

Bortvisning som følge af deltagerens egen adfærd giver ikke ret til tilbagebetaling.

 

FORCE MAJEURE OG EKSTRAORDINÆRE OMSTÆNDIGHEDER

Hvis et arrangement ikke kan gennemføres som følge af ekstraordinære omstændigheder uden for parternes rimelige kontrol – eksempelvis myndighedsforbud, alvorlige transportforstyrrelser, naturbegivenheder eller tilsvarende ekstraordinære hændelser – vil Et Glas Klogere og kunden så vidt muligt forsøge at begrænse tabet og finde en rimelig løsning.

Det kan eksempelvis være at ændre eller flytte arrangementet.

Kunden er ikke forpligtet til at acceptere en ny arrangementsdato.

 

UDGIFTER HOS TREDJEPART

Ved aflysning eller ændring er Et Glas Klogeres ansvar som udgangspunkt begrænset til den aftale, der er indgået med Et Glas Klogere.

Udgifter, som kunden selv har afholdt hos tredjepart, eksempelvis til hotel, transport, taxa eller andre ydelser, erstattes som udgangspunkt ikke af Et Glas Klogere, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

 

REKLAMATION OG KLAGE TIL ET GLAS KLOGERE

Hvis du mener, at et arrangement eller en anden leveret ydelse ikke svarer til det aftalte, bedes du kontakte Et Glas Klogere inden for rimelig tid efter, at du har konstateret forholdet.

Vi vil altid først forsøge at finde en løsning i dialog med dig.

Du kan kontakte os på kontakt@etglasklogere.dk eller benytte vores online klageformular.

INDGIV EN KLAGE →

 

OFFENTLIG KLAGEADGANG OG TVISTER

Hvis du er forbruger, og vi ikke sammen kan finde en løsning på din klage, kan du – når betingelserne for behandling er opfyldt – indbringe sagen for:

Mæglingsteamet for Forbrugerklager
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

Klage indgives elektronisk via Nævnenes Hus’ Klageportal.

Om en konkret sag kan behandles afhænger blandt andet af sagens karakter og de til enhver tid gældende betingelser og beløbsgrænser.

Hvis en tvist ikke kan løses i mindelighed eller gennem relevant klageinstans, kan sagen indbringes for de almindelige danske domstole.

For aftaler med erhvervskunder aftales Retten i Svendborg som værneting i det omfang, dette lovligt kan aftales. For forbrugere gælder dansk rets almindelige regler om værneting.

 

PERSONOPLYSNINGER

Et Glas Klogere behandler personoplysninger i forbindelse med reservationer, betaling, henvendelser, klager og gennemførelse af arrangementer.

Behandlingen sker i overensstemmelse med Et Glas Klogeres privatlivspolitik.